Grøntsagsknive

Filtrer

Farve

Mærke

At have det rette udstyr til opgaven er altid enormt vigtigt – og det gælder ekstra i madlavningen.

En god grøntsagskniv er det perfekte redskab, når du skal forberede grøntsager til aftensmaden, frokosten eller blot en snack.

To slags grøntsagsknive

Der er faktisk to forskellige slags knive, som er beregnet til grøntsager:

  • Den normale grøntsagskniv
  • En grøntsagshakker

Begge knive er særligt udviklet til forberedelse af grøntsager, men de tjener to forskellige formål, og derfor er det vigtigt at vælge den rette til opgaven.

Den almindelige grøntsagskniv

Den almindelige grøntsagskniv er en kniv med et kort blad, som typisk er under 10 centimeter langt. Knivens længde og design gør den perfekt til at skære grøntsager ud, fordi den giver dig perfekt kontrol og fleksibilitet, når du skærer.

Det korte blad gør nemlig, at du let har styr på kniven, og at der ikke er overskydende knivlængde, som du skal være opmærksom på. Derudover har mange af disse knive typisk en afrundet bagside af klingen, hvor du kan placere tommelfingeren, så kniven ligger perfekt i hånden, hvilket giver dig endnu bedre kontrol over dine udskæringer.

Grøntsagshakker

En grøntsagshakker er en større og mere robust kniv, som har et meget større knivsblad. Som navnet antyder, så er den særligt beregnet til at hakke grøntsager, og der giver det en fordel, at der er et lidt større og dybere blad.

Mange af disse typer knive har desuden en runding i æggen, som sørger for, at du kan lave en mere glidende hakning, hvor du kan hakke meget hurtigt og effektivt uden overhovedet at skulle løfte kniven.

Denne runding kan være en enorm hjælp, hvis du skal hakke dig igennem større mængder grøntsager – for det bliver en let og overskuelig opgave med disse knive.

Bagsiden af knivsbladet er designet til, at du kan lægge din anden hånd derpå, så du får mere kontrol og mere vægt at lægge i, når du skal hakke – og det hjælper med at spare på kræfterne.

Størrelsen og håndtaget sikrer god komfort

Det er vigtigt at vælge en kniv, som er behagelig at bruge, og som ikke lægger unødvendigt pres på dine hænder, når du skærer. Derfor er det vigtigt at kigge på både håndtaget og knivens længde.

For begge typer grøntsagsknive er det vigtigt, at håndtaget er behageligt for dig at holde ved, selv efter længere tid. Det skal give et godt greb, hvor du altid føler, at du har fuld kontrol over kniven.

Længden er vigtig, men på forskellig vis. For grøntsagshakkeren er længden med til at afgøre, hvor meget du kan hakke ad gangen, og her kan det være en fordel med god længde – så længe du stadig kan have fuld kontrol over kniven.

For de mindre grøntsagsknive handler længden om, at kniven skal ligge godt i hånden, når du bruger den med tommelfingeren langs bladets bagside. Den skal i disse tilfælde gerne kunne ligge på en måde, hvor det føles naturligt, når din tommelfinger følger knivens buning.

Find din grøntsagskniv her

Hos Gastropia har vi altid et stort udvalg af grøntsagsknive i vores shop, så du forhåbentligt kan finde den helt perfekte kniv til dine behov!

Vi vægter kvalitet meget højt i vores madlavningsudstyr, og det bør du også. Derfor fokuserer vi på de mærker, man kender, som alle byder på produkter i topkvalitet.

Derudover byder vores udvalg på mange forskellige stile og designs, fordi der jo er stor forskel på de enkelte køkkener. Vi er sikre på, at du nok skal kunne finde den helt perfekte kniv, som passer perfekt ind derhjemme – uanset om du er på jagt efter en almindelig grøntsagskniv eller en af særlige typer til at hakke grøntsager med.