
Burgerboller

Burgerboller
Ingredienser
- 1200 gram Hvedemel
- 2 dl Mælk
- 50 gram Gær
- 6 dl Vand
- 2 tsk Sukker
- 2 tsk Salt
- 1 tsk Akaciehonning
- 1 dl Raps- eller solsikkeolie
Sådan gør du
- Start med at komme gæret i lunkent vand og lad det opløse. Tilsæt herefter mælken også.
- Derefter kommer du også honning, salt, sukker og olien i, og blandet godt og grundigt.
- Tilsæt mel lidt ad gangen, mens du ælter det til en dej - hvis den stadig ikke når den helt rette konsistens, så kan du prøve med lidt mere mel, men den må gerne være en smule klistret.
- Del dejen ud i 12 klumper i samme størrelse og form dem til burgerboller, som du derefter trykker flade.
- Sæt bollerne et lunt sted med et viskestykke over, og lad dem hæve i 1,5 time.
- Varm ovnen op til 200 grader.
- Pisk et æg og pensl burgerbollerne med ægget.
- Kom burgerbollerne i ovnen og lad dem bage i 15 - 20 minutter. Der kan være lidt variation mellem ovne, og hold derfor øje med dem lidt før de 15 minutter.
- Herefter er dine burgerboller klar til servering.
Vores opskrift på burgerboller
Der er ingen tvivl om, at burgeren er en af de mest populære madretter verden over, og det forstår vi faktisk godt. Den findes i så mange forskellige afskygninger, og man kan tilpasse den på så mange måder, så man altid kan lave den præcis efter ens egne smagsløg.
Men for at kunne lave en burger, så har du jo brug for burgerboller – og der må man ikke gå på kompromis. For selvom indholdet af burgeren for mange er det helt store fokuspunkt, så kan en kedelig burgerbolle ødelægge selv det bedste fyld.
Derfor har vi denne opskrift på burgerboller til dig, så du kan lave dem selv; så bliver der nemlig tale om hjemmelavede burgerboller i absolut topklasse.
I vores burgerboller opskrift laver vi dem på mange måder som almindelige boller, men vi giver dem lige lidt ekstra. Vi bruger nemlig akaciehonning i opskriften også, fordi det giver lidt ekstra sødme til bollerne, og så hjælper det med at binde dem lidt bedre sammen. Sødmen er forholdsvis diskret, så den virker ikke overvældende.
Du kan naturligvis også bruge opskriften til at lave mini burgerboller, hvis du ønsker at lave sliders – så skal du ganske enkelt bare dele dejen op i mere end 12 klumper. Det kan også kræve lidt mindre tid i ovnen, hvis du laver sliders burgerboller, men du skal stadig sikre dig, at de bliver gyldne udenpå og færdigbagte indeni.
Opskriften på verdens bedste burgerboller?
Det synes vi jo selv – men der er mange andre gode opskrifter derude, hvis man har brug for noget særligt. Nogle foretrækker f.eks. brioche burgerboller, hvor andre hælder mere til burgerboller med fuldkorn.
I vores opskrift handler det om at lave de klassiske burgerboller, som alle kan lide – og på den måde er man sikret, når man holder en grillaften med venner og familie eller enhver anden begivenhed. Derudover, så er der faktisk tale om nogle nemme burgerboller, som er ligetil at lave, og som let kan laves, når man har lyst til en god burger.