
Chiagrød

Chiagrød
Ingredienser
- 2 spsk Chiafrø
- 2 dl Havegryn
- 1 dl Neutral skyr
- 2,5 dl Mælk
- 2 spsk Akaciehonning
- 0,5 tsk Vaniljesukker
Sådan gør du
Dagen før
- Bland alle ingredienserne sammen og rør godt rundt i det. Kom det i en beholder med låg og sæt den i køleskabet natten over.
Om morgenen
- Tag grøden ud af køleskabet og rør den godt op. Tilføj evt. en smule mælk, hvis den er blevet for tyk.
- Server chiagrøden med dit foretrukne tilbehør, f.eks. bærkompot eller frisk frugt.
Vores opskrift på chiagrød
Morgenmad, som denne chiagrød, er enormt vigtig. Det er her, du får energien til at starte dagen, og det som skal holde dig kørende indtil frokosten. Det sikrer, at du kan yde dit bedste i de første timer, og at du ikke ender med at crashe, fordi du mangler energi.
Desværre er der mange, som springer morgenmaden over, og det er der ingen grund til. For den behøver ikke tage lang tid at lave. Denne chiagrød tager nemlig kort tid at gøre klar, og den er fyldt med både smag og energi, og den sikrer derfor den perfekte start på dagen.
I vores chiagrød opskrift laver vi chiagrød med både skyr og havregryn, som begge er med til at give smag, tekstur og den energi, du skal bruge til at sætte dagen i gang. Skyr hjælper med at binde det hele godt sammen og sikrer, at det ikke bliver en tør og kedelig madoplevelse.
Chiagrød med havregryn og chiafrø giver forskellige slags teksturer i fyldet, og begge dele er enormt sunde at starte dagen med. Derfor føler vi, at kombinationen af de to er en helt perfekt måde at lave den lækre grød på.
Det eneste, du skal gøre om morgenen er faktisk bare at blande chiagrød med mælk; den har typisk lige brug for en lille smule mælk for at ramme den perfekte konsistens efter at have stået natten over. Den er fyldt med smag og mætter mere end man skulle tro!
Er chiagrød sundt?
Ja, det er det. Chiafrøene hjælper med at stabilisere dit blodsukker, som du kan holde dig kørende hele dagen uden at ”crashe”. Derudover giver de en god mæthedsfølelse, og de hjælper med at holder dit immunsystem i top, så du kan undgå sygdomme.
Det er en perfekt start på dagen.
Prøv også vores opskrift på havregrød, hvis du ønsker en lidt mere traditionel grød.