
Pandekager

Pandekager
Ingredienser
- 250 gram Hvedemel
- 3 stk Æg
- 6 dl Mælk
- 1 spsk Sukker
- 30 gram Smør
- 1,5 tsk Vaniljesukker
- 0,5 tsk Salt
- 0,5 tsk Citronsaft
Sådan gør du
- Start med at smelte smør og lad det køle af.
- Når det er kølet en smule ned, så blandes det med de andre ingredienser i en stor skål. Brug en håndmixer til at piske det hele til en ensartet masse uden klumper.
- Find en pande frem og varm den op til en god middelvarm temperatur. Kom smør på panden og sørg for at smøre det godt rundt på hele overfladen.
- Nu kommer du en portion dej på panden, gerne ca. 1 dl eller lidt mindre, og vipper panden en smule fra side til side, så det bliver fordelt ud på pandens overflade.
- Lad pandekagen bage på panden i 30 - 60 sekunder, hvorefter den gerne skulle være gyldenbrun; vend den herefter og bag den anden side på samme måde.
- Kom pandekagen på en tallerken, kom nyt smør på panden og gentag processen indtil du har brugt resten af pandekagedejen.
- Pandekagerne er nu klar til at spise.
Vores opskrift på pandekager
Pandekager er en god gammeldags klassiker, som virkelig kan sætte hyggen i gang derhjemme. En kold og grå eftermiddagsdag kan hurtigt forvandles til en ekstra hyggelig dag med familien – og det kan gøres med en portion gammeldags pandekager.
Det behøver nemlig ikke være kompliceret. At lave en blanding til pandekager tager ikke lang tid, og der skal bare lige fyres op i panden, så kan du hurtigt lave en god stak pandekager, som smager helt perfekt.
Vores pandekage opskrift er let og ligetil, og den giver dig pandekager, som bedstemor lavede dem. De er fyldt med god og sød smag, og de har den helt rigtige tekstur. De bedste pandekager kan gøre selv den kedeligste dag helt perfekt.
Hvad serverer man med pandekager?
Her bliver det lidt spændende, for der er mange gode valg, som går perfekt til pandekagerne.
Det klassiske valg, som også giver nemme pandekager, er helt klart at servere dem med syltetøj og sukker eller flormeli. Der er lidt uenighed om, hvad der er mest rigtigt – så server det, du bedst kan lide.
Syltetøj eller marmelade giver dig en god fordel, fordi du kan vælge mellem mnage forskellige frugtsmage, og derfor kan du få præcis den smag, du foretrækker – eller du kan sætte flere på bordet og give lidt variation.
Pandekager med is er også en tro gammel klassiker. De lune pandekager bliver helt perfekte med en skefuld vaniljeis; den smelter godt ned i pandekagen, og det skaber en himmelsk smagskombination, mens den både er varm og kold på samme tid. Det er helt klart en sikker vinder.
Hvordan laver man pandekager på andre måder?
Der findes flere forskellige slags pandekager. Her har vi set på de klassiske gammeldags pandekager, vi er vant til herhjemme. Du kan faktisk også lave dine pandekager i airfryeren, som giver samme fantastiske smag, men en lidt anden fremgang.
Skal det være lidt specielt, så kan du også kaste dig ud i at lave vores opskrift på blinis. Det er små mini-pandekager, som er en perfekt forret eller snack, typisk med et fyld af rogn og creme fraiche. Et fantastisk valg til næste gang, du har gæster!