
Porchetta i airfryer

Porchetta i airfryer
Udstyr
Ingredienser
- 1200 gram Porchetta
- Vand
Sådan gør du
- Start med at lægge porchettaen på en rist til airfryeren.
- Hæld derefter vand i bunden af airfryerens skuffe, så det ligger under ristens højde.
- Sæt airfryeren i gang på 185 grader.
- Efter 30 minutter vender du porchettaen om.
- Efter yderligere 30 minutter bør din porchetta være færdig. Tjek temperaturen på den - den skal gerne have ramt 70 grader. Hvis det ikke er tilfældet, så giv den et par minutter mere.
- Når den når 70 grader tager du den ud og lader den hvile i op til 10 minutter.
- Herefter er din porchetta klar til udskæring og servering.
Vores opskrift på porchetta i airfryer
Porchetta er en steg, som ikke helt får den opmærksomhed, den fortjener. Og det er en skam, for der er tale om en steg, som absolut har meget at byde på i smagen, som altid er lækker og saftig, og som er dækket af svær hele vejen rundt – der er ingen grund til ikke at elske den fantastiske steg.
Porchettaen får sin form ved at være rullet sammen. Der er tale om en steg med den rette mængde fedt, som sørger for at den ikke bliver tør under tilberedningen. Derudover er den krydret indeni, og det er med til at give den en fantastisk smag, som er karakteristisk for stegen.
Vores opskrift på porchetta i airfryer er derfor taget med udgangspunkt i, at den er krydret i forvejen. Den tager sine rødder i det italienske køkken, og derfor vil det generelt være middelhavskrydderier, som er brug. Vi kommer vand i bunden af airfryeren for at sikre, at den bliver stegt korrekt.
Hvad serverer man til porchetta i airfryer?
Hvis du ønsker at spise porchetta som aftensmad, så serveres den typisk med kartofler. Det må meget gerne være sprøde, krydrede kartofler, f.eks. kartofler lavet i airfryeren, som giver noget helt fantastisk som tilbehør til porchetta i airfryer. Du kan generelt krydre dem med de fleste middelhavskrydderier, såsom rosmarin eller timian, for at smagene matcher.
Porchettaen er dog også enormt populær i en god sandwich, og det er for mange den eneste rigtige måde at servere den. Skær den ud i skiver, og læg dem i en sandwich a ciabatta brød, og så er du godt på vej til en ægte italiensk klassiker. Det er det perfekte valg, når du gerne vil have en sandwich, som byder på en smagsoplevelse – og det kan gøres med meget lidt fyld.