
Røget ribbensteg i airfryer

Røget ribbensteg i airfryer
Udstyr
Ingredienser
- 1 stk Ribbensteg
- 1 spsk Paprika
- 1 tsk Løgpulver
- 1 tsk Hvidløgspulver
- 1 tsk Spidskommen
- 1 tsk Brun farin
- 2 spsk Groft salt
Sådan gør du
- Sæt din airfryer i gang med at forvarme til 200 grader.
- Tag ribbenstegen og gør den i stand; fjern de fedtlag og hinder, som er overflødige. Skær også ridser i fedtkanten, som bliver til svær - men skær ikke helt ned til kødet.
- Kom nu alle krydderierne i en lille skål og bland dem grundigt.
- Masser nu krydderierne godt ind i kødet, så den er dækket. Sørg også for at få dem ned mellem sværene.
- Læg ribbenstegen i airfryeren og sæt den i gang igen på 200 grader.
- Efter ca. 40 - 50 minutter bør din ribbensteg være færdig. Kernetemperaturen skal være 65 grader, og sværene skal være sprøde. Tag den ud, når det er opnået.
- Lad ribbenstegen hvile i 10 minutter.
- Din ribbensteg er nu klar til udskæring og servering.
Vores opskrift på røget ribbensteg i airfryer
En ribbensteg er en klassisk steg, som også ofte bruges som flæskesteg. Den har den karakteristiske smag og de lækre, sprøde svær. Det er en af de stege, som typisk er en favorit i mange hjem, når julen står for døren. Men det betyder ikke, at den kun kan spises til jul.
I denne opskrift får den et lidt særligt twist, hvor den får en meget mere røget smag, som du faktisk kan opnå i airfryeren. Der er derfor ikke tale om en egentlig røget ribbensteg – men derimod en ribbensteg, som har den fulde smag derfra, men uden alt der ekstra arbejde, der ville indgå i processen.
I vores opskrift på røget ribbensteg i airfryer krydrer vi den med en bred blanding af krydderier. De giver en helt fantastisk barbecue smag, og det er netop denne kombination, der giver den særlige røgede smag. Derudover kommer vi brun farin i også, både for smagen skyld, men også for at den karamelliserer en smule på kødet, som kun gør det hele endnu bedre.
Du kan give smagen lidt ekstra ved at tilføje røgpulver til krydderiblandingen også; vi føler allerede, at vi rammer smagen, men skal der mere til, så er dette løsningen.
Ønsker du noget andet end den røgede smag, så kan du naturligvis let udskifte blandingen af krydderier med andet. Du kan følge præcis samme tilberedning, men du giver kødet en anden profil, som måske passer lige i det, du har lyst til.
Hvad spiser man til røget ribbensteg i airfryer?
Som udgangspunkt vil der jo typisk høre kartofler til en steg som denne. Du kan tage inspiration fra den klassiske julemenu og servere den med kogekartofler og brun sauce, såvel som en portion brunede kartofler, for at give et sødt komplement til den røgede steg.
Du kan naturligvis også servere den med en gang kartofler tilberedt i airfryeren eller en omgang lækre bagekartofler, hvis der skal noget lidt særligt til.