Bagekartofler
Bagekartofler
Ingredienser
- 8 stk Bagekartofler
- 2 fed Hvidløg
- 50 gram Smør
- 0,5 bundt Frisk persille
- Salt
Sådan gør du
- Forvarm ovnen på varmluft til 175 grader.
- Start med at forberede kartoflerne. Rens dem grundigt på ydersiden, så de bliver fri for jord og skidt.
- Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
- Pak nu kartoflerne individuelt ind i sølvpapir og læg dem over på bagepladen.
- Sæt bagepladen i ovnen og lad kartoflerne bage.
- De skal bages indtil de er møre indeni, hvilket typisk tager ca. en time. Den letteste måde at se, om de er færdige er ved at stikke en gaffel i og mærke efter.
- Hak persillen og hak enten hvidløg helt fint eller pres det med en hvidløgspresser. Blandt herefter begge dele sammen med smør og salt.
- Når bagekartoflerne er færdigbagte er de klar til servering sammen med din hjemmelavede hvidløgssmør.
Vores opskrift på bagekartofler
Bagekartofler er kendt for at byde på den klassiske, gode smag af kartofler, mens de på samme tid er lækre og møre i konsistensen, og med det rette tilbehør, som hvidløgssmør eller sovs, nærmest kan blive helt cremede. Det er en udsøgt madoplevelse, med både smag og tekstur – og så er de enormt nemme at lave.
De bagte kartofler har været en fast del af det danske køkken i mange, mange år, men deter måske ikke noget, de fleste får så tit. Ofte så er det nærmere noget, man ser sammen med særlige retter og fine lejligheder – og det er faktisk en skam, for en god bagekartoffel kan sagtens høre til i den almindelige hverdag også.
Vores opskrift byder på en ganske simpel tilberedning, for det skal reelt set ikke så meget til for at lave bagekartoflerne – det er blot et spørgmål om at give dem tid i ovnen. Til opskriften har vi dog også inkluderet hvidløgssmør, fordi det i vores optik er en af de bedste ting, du kan servere med bagekartoflerne; det giver smagen et ekstra pift, og det varme smør kan nedbryde kartoflerne, så de bliver ekstra lækre.
Vi bager vores bagekartofler i stanniol, fordi de har brug for den effekt, det giver; det sørger for, at noget af fugten holdes ved kartoflerne, og derfor bliver de ikke hårde og sprøde, når de er i ovnen.
Hvor lang tid skal bagekartofler have i ovnen?
Det er lidt svært at svare på, fordi det afhænger meget af kartoflernes størrelse, såvel som ovnen. Vi angiver ca. en time i opskriften, og det er til de almindelige størrelser; men det er altid værd at tjekke undervejs henmod slutningen for at se, om de allerede er færdige; på samme måde kan du også opleve, at de ikke har fået helt nok efter en time, og derfor har brug for lidt ekstra.
Du kan faktisk også lave bagekartofler i airfryeren, som er lige så let.
Hvilke retter spises med bagekartofler?
Nogle af de retter, man typisk spiser bagekartofler til normalt, er stege og andet traditionelt, men også i nogle tilfælde mad fra grillen.
Reelt set kan bagekartofler være tilbehør til nærmest alle retter, hvor du normalt kunne spise almindelige kartofler. De passer nemlig til de samme ting i smagen, og selvom de spises lidt anderledes, så er det stadig et perfekt match.
Kan man bruge dressing til bagekartofler?
Vi anbefaler i opskriften at lave lækkert hvidløgssmør til dem, men du kan reelt set bruge mange forskellige slags tilbehør til bagekartofler.
Nogle af de mest normale valg er:
- Hvidløgssmør
- Creme fraiche
- Dressing
- Sovs
Det er alle gode bud, og de giver alle noget lækkert til kartoflerne. Det handler jo i bund og grund bare om at tilføje dem et ekstra smagselement, såvel som en lækker flydende konsistens, som giver noget ekstra i teksturen.