Bruschetta

Bruschetta

 

bruschetta

Bruschetta

Gastropia
Bruschetta er en simpel, men smagfuld ret, som er perfekt som forret, appetizer eller tapas. Den er let at spise, smager fantastisk og så er den også nem at lave. En sand klassiker!

Udstyr

  • Skærebræt
  • Brødkniv
  • Hvidløgspresser
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 stk Ciabatta
  • 2 fed Hvidløg
  • 5 stk Tomat
  • 1 stk Rødløg
  • 0,5 bundt Frisk basilikum
  • 0,5 dl Raps- eller solsikkeolie
  • Salt

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på varmluft til 200 grader.
  • Start med at presse hvidløg og blandt det med olie og en smule salt.
  • Læg ciabatta på et skærebræt og skær det ud i skiver med et par centimeters tykkelse. Læg disse på en bageplade med bagepapir.
  • Smør din hvidløgsolie ud på alle ciabattaskiverne.
  • Sæt bagepladen i ovnen og lad brødene bage i ca. 5 - 7 minutter; de skal være spryde og gylde i farven.
  • Mens de bager hakker du løgene og tomaterne til små stykker; hak også basilikum fint. Herefter blander du disse i en skål.
  • Når brødene er færdige, så tager du dem ud og lader dem køle en smule ned.
  • Herefter kommer du tomater, løg og basilikum på, hvorefter dine bruschetta er klar til servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes!

Vores opskrift på bruschetta

Bruschetta er en italiensk forret – eller antipasto, som de foretrækker at kalde det. Herhjemme bruger vi den typisk også som en forret, men det kan også være en form for appetizer, man serverer med en velkomstdrink, eller den kan indgå i et lækkert tapasbord. Det gør den en smule alsidig – men alsidigheden rækker faktisk meget længere end det.

LÆS OGSÅ  Brunede kartofler i ovn

Noget af det bedste ved bruschetta er nemlig, at der kan laves så mange forskellige bruschetta varianter, hvor valget af topping kan tilpasses til resten af menuen, eller blot til din foretrukne smag. Den mest almindelige stil må dog siges at være bruschetta med tomat og løg, som er den vi ser på her.

En bruschetta forret har nogle særlige fordele:

  • Den er let at spise og kan spises med fingrene; derfor kan den serveres sammen med en velkomstdrink, inden folk har sat sig.
  • De er typisk friske og lette, og kan være en måde at forberede folk på de efterfølgende retter.
  • De er lette at lave, selv til store selskaber.

Det er nok de færreste, som reelt spiser en forret i den almindelige dagligdag; men med bruschetta kan det hurtigt klares, og det kan være et perfekt valg, hvis man skal have en anden italiensk ret til aftensmad; det giver et lidt sjovt og spændende twist i hverdagen.

Vores opskrift på bruschetta med tomat og løg holder sig til det traditionelle. Et lækkert italiensk ciabatta brød, med en hvidløgsolie, som gør brødet sprødt og lækkert, men også giver en god smag.

Med tomat og rødløg får du en god smagskombination, som drager tydelige rødder i det italienske køkken. Det samme gælder for basilikum, som også lige giver en ekstra farve i blandingen. I opskriften foreslår vi, at du hakker det – men du kan sagtens komme basilikum på i hele blade i stedet, hvis du ønsker.

Hvilken type bruschetta brød er bedst?

Du kan reelt set bruge de fleste former for brød til bruschetta, og du kan naturligvis eksperimentere lidt med det for at ramme noget, som er perfekt for dig.

LÆS OGSÅ  Syltede rødløg

Når det så er sagt, så hælder vi i høj grad til ciabatta brød, fordi det bliver enormt lækkert, når det varmes op – og så selvfølgelig fordi det er et italiensk brød, og derfor passer det jo i høj grad til en italiensk forret som denne tomat bruschetta.

I princippet kan du også bage dit eget brød til retten, og det kan i mange tilfælde gøre det ekstra lækkert; vi har dog fokuseret på at gøre det nemt i denne opskrift, så du netop har en forret, som er ligetil at lave, så du har god tid til at fokusere på hovedretten – eller på dine gæster.

Relaterede indlæg

TikTok kan ikke få nok af Dubai-chokoladen – prøv den selv!

TikTok kan ikke få nok af Dubai-chokoladen – prøv den selv!

Så nemt er det at lave frikadeller i airfryeren – du vil aldrig gå tilbage!

Så nemt er det at lave frikadeller i airfryeren – du vil aldrig gå tilbage!

Bag som mormor: Den ultimative opskrift på valnød-marcipan-småkager, der hitter hver gang!

Bag som mormor: Den ultimative opskrift på valnød-marcipan-småkager, der hitter hver gang!

Er denne bondesuppe hemmeligheden bag efterårets bedste comfort food?

Er denne bondesuppe hemmeligheden bag efterårets bedste comfort food?

Seneste indlæg