Ribeye
Ribeye
Ingredienser
- 4 stk Ribeye
- 4 fed Hvidløg
- 100 gram Smør
- 4 kviste Frisk rosmarin
- 2 spsk Olivenolie
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Det er en god ide at tage dine ribeyes ud en times tid før de skal tilberedes, så de kan temperere inden.
- Kødet krydres på begge sider med salt og peber.
- Læg hvidløg på et skærebræt og giv dem et hurtigt pres; fjern skallen derfra.
- Find en pande frem og varm den op med en smule olie eller fedtstof på.
- Læg bøfferne på, og kom derefter smør, hvidløg og rosmarin på panden også.
- Bøffer skal stege i 3 - 4 minutter på hver side.
- I løbet af stegningen tager su smørret op med en ske og hælder ud på bøfferne, så det kan trænge godt ind i dem. Det kan gøres nogle gange undervejs.
- Efter stegningen skal dine ribeyes hvile i 5 - 10 minutter.
- Dine ribeyes er nu klar til servering.
Vores opskrift på ribeye
En ribeye steak er et lækkert stykke oksekød, som for mange er en favorit. De steges normalt som bøffer, og der opnår man et stykke kød, som er fyldt med smag, og som har en fremragende tekstur indeni. Derfor er det en af de udskæringer, mange vælger, når det skal være lidt ekstra lækkert.
Uanset om det er til en nytårsfejring, hvor maden skal være ekstra god, eller om det er til en vigtig date, så går man aldrig helt fejl, når man vælger en ribeye bøf. Derfor er det godt at have en opskrift som denne klar, når det virkelig gælder.
Ribeyes stegetid er ret kort, så det er overraskende hurtigt og let at lave et fremragende stykke kød som dette.
I vores ribeye opskrift vælger vi faktisk at lave en stegning med smør, som hældes over kødet gentagne gange. På den måde får det god mulighed for at trænge ind, og det giver et ekstra saftigt stykke kød, med meget mere smag – og det er jo det, man netop ønsker med en god steak.
Vi krydrer smørret med rosmarin og hvidløg, fordi det giver den helt rette smagskombination. Det er noget, man kan smage, men det overvælder ikke kødets egen smag; i stedet fungerer det blot som et fremragende komplement dertil.
Hvad er det rette ribeye tilbehør?
At vælge tilbehør til ribeye er faktisk ikke så svært. Vi vil altid anbefale en omgang lækre kartofler, som f.eks. kan være råstegte kartofler, hvis man ønsker et rustikt præg – eller måske en portion pommes anna, hvis man virkelig vil imponere med aftensmaden.
Du kan også servere en god salat til ribeye; her kan du give et lidt friskt element ved siden af resten af maden, og det kan være perfekt til en okse ribeye.