5 tips til en sund livsstil
Har du drøm om at leve lidt sundere? Det er der mange der har. Men for mange forbliver det desværre blot ved drømmen. At få en sundere livsstil er nemlig lettere sagt end gjort. Ofte fejler mange, fordi de sætter for store forventninger og krav til sig selv i starten. Her er det i stedet bedre, at starte i det små og lave mindre justeringer i ens hverdag, som man rent faktisk kan holde.
Vi har derfor samlet 5 tips til, hvordan du kan få en sundere livsstil, som alle er nogen, der er til at overskue og som de fleste vil kunne implementere i deres hverdag.
Motionere noget mere
Motion og velvære hænger sammen. Men hvad mange fejlagtigt tror er, at man absolut skal dyrke hård cardio træning eller core træning, for at holde sig sund. Det behøver man dog slet ikke. Lidt er bedre end ingenting. Faktisk kan selv en lille smule træning være rigtig godt.
Hvis du kommer fra et udgangspunkt, hvor du kun rører dig ganske lidt, vil en lille smule daglig motion gøre en stor forskel for dig.
Et godt tip er, at du forsøger at røre dig lidt mere hver dag i forbindelse med dine daglige aktiviteter. Det kan fx være at tage trapperne i stedet for elevatoren på arbejde, ved at parkere bilen lidt længere væk og dermed ‘tvinge’ dig selv til at gå lidt flere skridt eller ved at gå en lille tur i din frokostpause. Det lyder måske ikke af meget, men små forbedringer kan gøre en stor forskel på sigt.
Spis sundere
At spise sundere er noget, vi alle gerne vil. Men det er svært. Mange spørger sig selv “hvad er en sund kost egentlig?”. Det kan være lidt af en jungle af finde rundt i.
Et godt tip er, at følge kostrådene så godt, som du kan. Et andet godt tip er, at vælge fødevarer, som har nøglehulsmærket. Du behøver ikke kun vælge produkter med nøglehjulsmærket, men hvis du hovedsagligt vælger produkter, som har, er du godt på vej mod at spise sundere og dermed en sundere livsstil.
Sov tilstrækkeligt
En god nats søvn er alfa omega, når det kommer til en sund livsstil. Sørg derfor for at prioritere din søvn. Øv dig i at gå i seng og stå op samme tid hver dag – også i weekenden. Det vil hjælpe dig til at få sovet nok.
Undgå skadelige vaner
Undgå for så vidt muligt sundhedsskadelige vaner, som fx rygning, overdrevet forbrug af alkohol, stofmisbrug og andre skadelige vaner, som har en negativ effekt på din sundhed.
Forebyg stress
Find sunde og gode måder, at håndtere din stress på. Det kan fx være meditation, yoga, mindfulness eller en god hobby. Husk at koble fra!