Laks i airfryer

Laks i airfryer

laks i airfryer

Laks i airfryer

Gastropia
Laks er en fisk, som er fantastisk til både de særlige begivenheder, hvor det skal være lidt fint, men også til den helt almindelige hverdag. I airfryeren bliver det let at tilberede den helt perfekt.

Udstyr

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 300 gram Lakseside
  • 0,5 stk Økologisk citron
  • 0,1 bundt Frisk timian
  • 1 spsk Raps- eller solsikkeolie
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du
 

  • Start med at lægge et stykke bagepapir i bunden af din airfryer.
  • Læg derefter lakseside ned på bagerpapiret.
  • Hæld en smule olie ud over laksesiden og drys derefter groft salt og peber på den.
  • Tag nu din citron og en skarp kniv og skær den ud i enten skiver eller både. Herefter lægger du den ned på laksesiden.
  • Start airfryeren op på 200 grader.
  • Laksen skal bage i ca. 10 - 15 minutter; det kan afhænge meget af tykkelsen, men du kan tjekke om den er færdig ved at se, om den let skiller.
  • Når kødet er let at skille er laksen klar til servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes!

Vores opskrift på laks i airfryer

Et godt stykke laks kan være perfekt til nærmest enhver lejlighed; den går til et fint event, en lækker romantisk middag, men også i den almindelige hverdag. Det er en smagfuld fisk, men en god tekstur, og uanset hvordan den tilberedes, så rammer den nærmest altid plet.

LÆS OGSÅ  Kalvecuvette i airfryer

Men at lave den i airfryeren er en lidt nyere tilberedning, som fungerer enormt godt. Du får den fulde smag fra laksen, som stadig forbliver saftig og blød; og så er det faktisk lettere end nogen anden form for tilberedning – for airfryeren klarer sådan set det hele for dig.

I vores laks i airfryer opskrift giver vi den en forholdsvis neutral krydring, som lige er nok til at give den lidt smag; laksen har i forvejen en fantastisk smag, og derfor synes vi ikke, at der er behov for at krydre den mere. Vi giver den også lige et par skiver citron, fordi en god citrussmag er et perfekt komplement til enhver fisk.

Hvad spiser man til laks i airfryer?

Laks er som det meste fisk ret alsidigt i sit tilbehør, og det passer faktisk både til kartofler, pasta og ris – eller en god salat.

I kartoflernes verden kan man ofte fristes til at vælge nogle af de lidt mere lækre kartofler; vi kan anbefale kartofler i airfryeren med deres sprøde skind, eller evt. en god bagt kartoffel.

I forhold til saucen er der også mange muligheder, og det er meget en smagssag. Vi vil anbefale noget som en citronfløde sauce, fordi den cremede konsistens og let syrlige smag passer helt perfekt til en god laks i airfryer.

Uanset om du vælger salaten som det primære tilbehør, eller sammen med noget andet, så vil den være god til laks; en god salat giver nemlig et friskt element i maden, og det går godt sammen med laksens smag.

Relaterede indlæg

Her er den hemmelige opskrift på kanelsnegle som bageren laver dem – Alle elsker dem!

Her er den hemmelige opskrift på kanelsnegle som bageren laver dem – Alle elsker dem!

Sådan laver du pizza som italienerne: Her er de hemmelige tricks

Sådan laver du pizza som italienerne: Her er de hemmelige tricks

Æbletærten som mormor lavede den: Sådan får du den perfekte efterårssmag

Æbletærten som mormor lavede den: Sådan får du den perfekte efterårssmag

Den ultimative efterårsret: Mørbradgryden, der vil vinde hjertet hos hele familien!

Den ultimative efterårsret: Mørbradgryden, der vil vinde hjertet hos hele familien!

Seneste indlæg