Bacon i airfryer
Bacon i skiver
Udstyr
Ingredienser
- 150 gram Bacon i skiver
Sådan gør du
- Start med at tage baconskiverne ud af pakken og skil dem ad.
- Læg dem nu i kurven i din airfryer og sæt den i gang på 200 grader.
- Dit bacon er færdigt, når det er sprødt; det tager typisk omkring 10 minutter.
- Server det nu sammen med aftensmaden, til brød, i en salat eller som en lækker snack.
Vores opskrift på bacon i airfryer
Bacon er utroligt alsidigt og kan indgå i en bred vifte af forskellige former for mad. Det kan vikles om forskellige slags kød, det kan kommes i alt fra simreretter til salater, og det kan bruges som tilbehør på et stykke brød med pålæg. Der er nærmest ingen grænser.
Der er derfor et væld af forskellige måder at tilberede bacon på, men hvis du ønsker baconskiver, som er perfekt sprøde, og som bliver lige perfekte hver gang, så vil vi faktisk anbefale dig at lave bacon i airfryeren.
Her får du nemlig et sprødt stykke bacon, som ikke bliver lidt for stegt eller brændt, som ofte kan være tilfældet på en pande – og så bliver det helt jævnt i stegningen. Og alt du skal gøre er nærmest bare at tænde for maskinen. Det er svært at slå.
Vores opskrift på bacon i airfryer er derfor ganske simpel og ligetil; uanset om det skal bruges som tilbehør til aftensmaden, eller om du bare ønsker en skive bacon på din leverpostej, så er dette helt klart den letteste måde.
Hvad spiser man med bacon i airfryeren?
Som vi beskriver ovenfor, så kan den bruges til et væld af forskellige ting. Du kan snildt bruge et par skive bacon i en hjemmelavet burger eller som pynt på en gryderet; men du kan også knække dem i stykker og komme dem i en god salat; her giver de noget sprødt og saltet, som vil passe ind i mange salater.
Du kan naturligvis også bruge den på en rugbrødsmad – eller som tilbehør til den lune leverpostej til en julefrokost.
Mulighederne er ganske enkelt (nærmest) uendelige, og du får derfor rig mulighed for at bruge denne opskrift!