Bønnefritter i airfryer
Bønnefritter i airfryer
Udstyr
Ingredienser
- 700 gram Frosne grønne bønner
- 3 spsk Sesamfrø
- 1 spsk Raps- eller solsikkeolie
- 1 knivspids Groft salt
Sådan gør du
- Kom olien i en skål.
- Vend alle de frosne bønner i olien, så de bliver dækket hele vejen rundt, og læg dem derefter i airfryeren.
- Drys nu salt og sesamfrø ud over bønnerne.
- Sæt airfryeren i gang på 200 grader.
- Efter 15 minutter skal du ryste kurven eller røre rundt i bønnerne.
- Efter yderligere 15 minutter bør dine bønner være færdige; de skal være sprøde uden at være hårde. Det er en god ide lige at tjekke de sidste 5 minutter, om de er færdige forinden.
- Dine bønnefritter er nu klar til servering.
Vores opskrift på bønnefritter i airfryer
De klassiske pommes frites er en sikker vinder – men det betyder jo ikke, at der ikke er plads til alternativer. Bønnefritter er et af disse alternativer, og når du først har prøvet dem, så ved du, at de hurtigt bliver en fast favorit.
Det er nemlig en fremragende måde et at få et spændende alternativ, som kan bruges til mange forskellige retter – og så er det en god måde at få de grønne bønner ind i kosten.
Bønnefritter opnår nemlig en fantastisk sprødhed, ligesom andre fritter, men de skiller sig særligt ud ved at have en særlig sødme, som bare fungerer drøngodt med denne tilberedning. Det giver måltidet en helt ny vinkel, og det er noget, som både børn og voksne vil elske.
I vores opskrift på bønnefritter i airfryer giver vi dem en god tilberedning som sikrer, at de bliver lækre og sprøde, som er den foretrukne slags fritter. Det handler om at få dem dækket med olie, men uden at inddrage enorme mængder, som ved almindelig friture – kun det, der er behov for.
Derudover bruger vi sesamfrø sammen med salt; de små frø giver lidt ekstra sprødhed til retten, og så bliver det hele faktisk lidt mere spændende af det. Det er dog ikke en nødvendighed, hvis du ikke lige har dem på lager.
Hvad spiser man bønnefritter i airfryer til?
Bønnefritter kan spises til stort set alt, hvor du ville spise normale pommes frites eller lignende tilbehør. De går uden problemer til en god bøf, et stykke mørbrad eller en steg i ovnen.
Det virker måske lidt forkert, når du er vant til de klassiske kartofler, men du vil hurtigt indse, at de faktisk er et fremragende alternativ.
Den store forskel ved bønnefritter i airfryer er, at de typisk er lidt sødere end fritter lavet af kartofler, og det kan være værd at have med i planlægningen, når du laver mad. Det kan fungere fantastisk sammen med kødudskæringer, hvor det søde typisk er et perfekt komplement til kødet.