Carpaccio

Carpaccio

 

Carpaccio

Carpaccio

Gastropia
Når det kommer til lækre forretter, så er carpaccio for mange et af de helt åbenlyse valg. Det er en simpel ret, med ingredienser fyldt med smag, og så er der bare noget helt særligt over den.
Forb. tid 2 timer
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 100 gram Oksemørbrad
  • 30 gram Parmesan
  • 30 gram Rucola
  • 25 gram Pinjekerner
  • 2 spsk Olivenolie
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du
 

  • Start med at rense mørbraden, fjern uønskede sener, osv.
  • Herefter pakkes mørbraden ind i husholdningsfilm og lægges i fryseren. Den skal ligge der i et par timer, så den bliver let at skære.
  • Mørbraden skulle gerne være halvfrossen nu, og derfor nem at skære. Nu skæres der helt tynde skiver af - så tynde, som du kan.
  • Varm en pande op uden fedtstof; når den er varm, kommes pinjekernerne på.
  • Ryst panden med små mellemrum, så kernerne bliver ristet på alle sider; de skal have bare have en smule farve. Når de er færdige, må de gerne køle lidt af.
  • Parmesanen skal nu skæres i tynde flager. Du kan gøre dette med en kniv, et mandolinjern eller et rivejern.
  • Anret nu kødet på en platte, og drys pinjekerner ud over, og læg parmesanflagerne på også. Herefter pyntes det med rucola blade, og der kommes olivenolie og salt og peber på også.
  • Din carpaccio er nu klar til servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes!

Vores opskrift på carpaccio

Det italienske køkken har bragt os mange fantastiske retter, med alt fra pasta til pizza – og et hav af andre ting. Men de står også for en af de absolut lækreste forretter. Vi snakker selvfølgelig om carpaccio.

LÆS OGSÅ  Ris i airfryer

Carpaccio kan forekomme meget simpelt, når man ser på det. Men man indser hurtigt, at der er mange ting i spil. For carpaccio byder på en smagsoplevelse, som de færreste forretter, ja de færrester retter i det hele taget, kan måle sig med – og alligevel er det enormt nemt at lave.

Kernen til carpaccio er særligt to elementer. Det første er den lækre og smagfulde oksemørbrad – noget af de lækreste kød, man kan få. Og det andet er naturligvis en god, ægte parmesan. En ægte italiensk parmesan har nemlig en fantastisk smag, som virkelig komplementerer oksemørbraden.

I vores carpaccio opskrift bruger vi naturligvis oksemørbraden og parmesanen, men vi inkluderer også rucola og pinjekerner. Rucola giver et friskt element, og en god smag, som passer perfekt til de andre elementer – og så er der jo tale om en ægte italiensk ingrediens.

De ristede pinjekerner giver et lidt sprødt element; en tekstur, som helt klart tilføjer noget ekstra til retten. Det er med til at give en fuldendt forret, som byder på lidt af det hele.

Er carpaccio råt kød?

Ja, en traditionel carpaccio er faktisk lavet af råt kød. Det er med til at give den helt særlige smag, og den bløde følelse, kødet har. Så hvis man laver den på den rigtige måde, så skal kødet netop været råt.

Vi anbefaler i højeste grad at følge den traditionelle måde med råt kød, men ønsker du ikke dette, så kan man lave en form for imitation, hvor man bruger røget kød eller lignende; det kan typisk fås i de helt silktynde skiver, der er brug for, og man kan derfor opnå lidt af det samme – men vi synes ikke helt det lever op til en ægte carpaccio.

LÆS OGSÅ  Frosne forårsruller i airfryer

Relaterede indlæg

Her er den hemmelige opskrift på kanelsnegle som bageren laver dem – Alle elsker dem!

Her er den hemmelige opskrift på kanelsnegle som bageren laver dem – Alle elsker dem!

Sådan laver du pizza som italienerne: Her er de hemmelige tricks

Sådan laver du pizza som italienerne: Her er de hemmelige tricks

Æbletærten som mormor lavede den: Sådan får du den perfekte efterårssmag

Æbletærten som mormor lavede den: Sådan får du den perfekte efterårssmag

Den ultimative efterårsret: Mørbradgryden, der vil vinde hjertet hos hele familien!

Den ultimative efterårsret: Mørbradgryden, der vil vinde hjertet hos hele familien!

Seneste indlæg