Lakserilette
Lakserilette
Ingredienser
- 200 gram Varmrøget laks
- 2 spsk Creme fraiche
- 0,5 bundt Frisk dild
- 0,5 stk Rødløg
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Start med at forberede grøntsagerne ved at hakke rødløg og dild.
- Herefter skal laksen rives i små stykker og kommes i en skål.
- Kom creme fraiche i skålen også og rør det godt rundt; smag til med salt og peber.
- Herefter kommes dild og løg i også, hvorefter der røres rundt endnu en gang.
- Din lakserilette er nu klar til servering - pynt evt. med lidt ekstra dild.
Vores opskrift på lakserilette
Der er mange gode forretter og appetizers, men denne lakserilette er nærmest i en kategori for sig selv. Den byder på den lækre smag af laks i en let dressing, og den gør sig perfekt både som tilbehør til en anden ret, men også som en hurtig appetizer serveret med sprøde brødchips eller lignende.
Laks er i særdeleshed et populært valg som forret, og den kan serveres på et væld af forskellige måder. Men riletten er en lidt mere spændende måde at servere den på, og vi kan garantere dig for, at den vil være et hit blandt nærmest alle.
I vores lakserilette opskrift laver vi den med en simpel dressing af creme fraiche, som giver en forholdsvis neutral smag, hvilket hjælper med at sætte ingrediensernes smag i fokus. Vi laver også vores lakserilette med rødløg, fordi vi føler at det giver et sprødt element, som også byder på ekstra smag, men uden at det bliver helt så skarpt som almindelige løg.
Vi bruger også dild, som er et klassisk valg med laks, men du kan sagtens bruge andre krydderier, hvis du ønsker en anden smag. Der er mange forskellige smagsretninger, som kan komplementere et godt stykke laks, og du har derfor rig mulighed for at tilpasse den til dine ønsker.
Hvad serverer man med lakserilette?
Selvom du godt kan servere lakseriletten for sig selv, så kan den også fungere enormt godt, når den serveres med andet.
Et af de populære valg er en form for brødchips; dvs. tørret rug- eller franskbrødsstykker, som man kan dyppe i riletten – eller du kan servere den direkte på disse brødchips. Det giver et sprødt element til retten, som giver en fantastisk balance i teksturen.
Hvis du ønsker en ekstra særlig servering, så kan vi også anbefale at servere blinis lakserilette. De små pandekager er perfekte med en omgang lakserilette, og det er en servering, som er let både at servere og spise. Du finder vores opskrift på blinis her.
Kan man lave lakserilette med fersk laks?
Du kan sagtens varmrøget laks ud med fersk laks, hvis du foretrækker dette. Det kan give en lidt mere frisk smag, og teksturen kan blive en lille smule anderledes, men det vil stadig fungere fantastisk med lakseriletten.