Mørbradbøffer med bløde løg
Mørbradbøffer med bløde løg
Ingredienser
Mørbradbøffer
- 600 gram Svinemørbrad
- 200 gram Champignon
- 3 spsk Hvedemel
- 2 stk Løg
- Smør
Flødesauce
- 2 spsk Hvedemel
- 30 gram Smør
- 2,5 dl Vand
- 2 dl Piskefløde
- 1 stk Grøntsagsbuillonterning
- Salt
- Peber
- Sovsekulør
Sådan gør du
- Find skærebræt og en skarp kniv frem. Rens nu mørbrad for sener. Skær den herefter i bøffer af 2-3cm tykkelse.
- Bank bøfferne flade med en kødhammer. Har du ikke en kødhammer, så bank dem så godt du kan, enten med hånden eller noget andet tungt.
- Find en dyb tallerken frem og hæld hvedemel i den. Vend herefter bøfferne i melen og sæt dem til side.
- Tag et nyt skærebræt og en ny kniv. Rens champignoner under hanen og skær dem derefter i skiver.
- Tag dine løg, pil dem og skær dem i skiver.
- Find en pande frem og varm den op på middel høj varme. Tilsæt smør og lad det smelte.
- Steg nu bøfferne af, så de får fint med farve på begge sider. Læg dem herefter til side på en tallerken.
- Mangler der fedtstof, så tilsæt smør endnu engang. Sauter nu løg indtil de er bløde og sæt dem derefter til side i en tallerken.
- Tilsæt champignoner til panden og sauter dem til de er blevet bløde. Tilsæt evt. mere smør, hvis nødvendigt. Når de er bløde sættes de også til side.
- Du skal nu i gang med den opbagte sauce. Brug den samme pande og smelt smør endnu engang. Tilsæt herefter hvedemel og pisk det grundigt, så du får en melbolle.
- Tag nu et decilitermål med vand og smuldre din boullionterning ud i den. Tilsæt det herefter til panden og pisk det godt ud i melbollen, så den bliver fri for klumper.
- Tilsæt fløde og sovsekulør. Du bestemmer selv hvor mørk du vil have den, vi tilsætter typisk kun et par dråber. Smag herefter til med salt og peber.
- Læg nu mørbradbøfferne tilbage i panden, så de bliver svøbet ind i saucen. Tilsæt derefter champignoner og bløde løg på toppen.
- Server mens det er varmt.
Vores opskrift på mørbradbøffer med bløde løg
Mørbrad anses for mange for at være noget af det ypperste indenfor udskæringer, og det er der god grund til. Det lækre kød er noget af det meste møre kød, og det smager fantastisk. Der er dog mange forskellige måder at tilberede det på, og mørbradbøffer med bløde løg er én af de mest populære
Ved at skære dem ud på forhånd kan man nemlig give dem en god stegning på alle sider, og det er med til at give en lækker smag, men i særdeleshed også en god tekstur. Og så er de jo lige til at servere, hvilket gør tingene lettere.
Mørbradbøffer med bløde løg og sovs er derfor en spise, som de fleste elsker, og som man tit vælger til de lidt særlige begivenheder, eller når man bare har lyst til noget, som byder på lidt mere.
Af den årsag, så kan man til mange fester og andre begivenheder servere mørbradbøffer med bløde løg; julefrokoster, nyrårsaften eller andre særlige lejligheder, hvor man gerne vil imponere gæsterne med noget særligt.
Hvad spiser man til mørbradbøffer med bløde løg?
Som udgangpunkt er det mest normale nok kartofler, hvor nogle dog også foretrækker ris. Begge dele fungerer helt perfekt, og den lækre sauce vil komplementere begge valg. Du kan vælge at være kreativ, med f.eks. hasselback kartofler, men du kan også blot koge dem og stadig få et måltid, som bare smager himmelsk.
Man kan naturligvis også tage mørbradbøffer til frokost; enten overskydende fra dagen før, eller hvis man vælger at lave dem til frokosten. Det er et godt valg, hvis du f.eks. har inviteret venner eller en udkåren på noget godt mad.