Rødspættefilet i airfryer

Rødspættefilet i airfryer

 

Rødspættefilet i airfryer

Rødspættefilet i airfryer

Gastropia
Rødspættefilet er en af de mest populære former for fisk, og det er i særdeleshed fordi den er absolut fantastisk efter en god panering. En rødspættefilet i airfryer er fyldt med smag, og er lækker gyldensprød udenpå.

Udstyr

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 225 gram Rødspættefilet
  • 1 stk Æg
  • 50 gram Pankorasp
  • 1 dl Hvedemel
  • 2 spsk Raps- eller solsikkeolie
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du
 

  • Start med at forberede 3 skåle.
  • I den første skal du hælde mel i; i den næste skal du piske et æg, og i den tredje blander du pankorasp med salt og peber.
  • Tag nu dine fiskefileter og dyp og vend dem først i hvedemel, derefter æg, og til sidst raspblandingen. Sørg for, at de bliver fuldstændig dækket i hvert skridt.
  • Læg herefter fiskefileterne i din airfryer på en rist, og kom derefter olie på.
  • Sæt airfryeren i gang på 190 grader.
  • De skal som udgangspunkt stege i airfryeren i ca. 15 minutter, hvor du lige vender dem, når de er halvvejs.
  • Du kan opleve, at de tager lidt kortere eller længere afhængig af airfryeren, men de skal gerne få en flot, gyldenbrun farve og være sprøde på ydersiden.
  • Når de når dette punkt, så er de klar til servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes!

Vores opskrift på rødspættefilet i airfryer

Der er mange forskellige fiske, man kan tilberede, og de er vidt forskellige i tilberedningen. Rødspættefileten har dog en særlig plads i manges hjerter – og det skyldes, at den er et af de absolut mest populære valg, når det kommer til en god fiskefilet.

LÆS OGSÅ  Flødekartofler

Den gyldne, sprøde rødspættefilet er nemlig en sikker vinder i mange hjem. De byder på en god, men forholdsvis mild fiskesmag, med et sprødt ydre, som giver den helt perfekte tekstur. De går til enhver situation og sæson, og man kan derfor altid lave en god rødspættefilet i airfryeren.

Vores opskrift på rødspættefilet i airfryer er forholdsvis simpel i krydringen, hvor vi nøjes med salt og peber. Vi fokuserer i stedet på at lave den helt perfekte panering, som foregår i tre skridt – og det er det, som giver det fantastiske, sprøde ydre, som er en del af enhver god fiskefilet.

Ønsker du at give dem ekstra smag, så kan du sagtens krydre dem, som du ønsker. Det kan være et hint af chili eller måske en lækker omgang hvidløgssalt. Det skal blottes blandes med pankoraspen, så det sætter sig rigtig på fisken.

Hvad serverer man til rødspættefilet i airfryeren?

Et klassisk element, som hører til ved enhver fiskefilet, er selvølgelig remouladen – den er perfekt til de gyldensprøde fisk. Der skal også lige en smule citron til, for at give smagen det sidste, den lige har brug for.

I forhold til tilbehør, så er kartofler nok det mest typiske valg. Stort set alle slags kartofler går godt sammen med en fiskefilet, uanset om der er tale om almindelige kogte kartofler, eller en omgang lækre hasselback kartofler. Det handler om at vælge den slags, du foretrækker.

Relaterede indlæg

Her er den hemmelige opskrift på kanelsnegle som bageren laver dem – Alle elsker dem!

Her er den hemmelige opskrift på kanelsnegle som bageren laver dem – Alle elsker dem!

Sådan laver du pizza som italienerne: Her er de hemmelige tricks

Sådan laver du pizza som italienerne: Her er de hemmelige tricks

Æbletærten som mormor lavede den: Sådan får du den perfekte efterårssmag

Æbletærten som mormor lavede den: Sådan får du den perfekte efterårssmag

Den ultimative efterårsret: Mørbradgryden, der vil vinde hjertet hos hele familien!

Den ultimative efterårsret: Mørbradgryden, der vil vinde hjertet hos hele familien!

Seneste indlæg