Saltede mandler
Saltede mandler
Ingredienser
- 200 gram Mandler
- 2 dl Vand
- 4 spsk Groft salt
Sådan gør du
- Start med at koge noget vand, gerne i en elkedel.
- Hæld vandet i en skål sammen med salt, og rør lidt rundt i det, så saltet bliver opløst.
- Læg mandlerne i vandet, og lad dem ligge i blød i 20 minutter.
- Forvarm ovnen til 150 grader.
- Når tiden er gået, så hælder du vandet fra, og kom derefter saltmandlernepå en bageplade med bagepapir.
- Kom bagepladen i ovnen ved 150 grader-
- Efter ca. 20 - 22 minutter er mine saltede mandler færdige og klar til servering.
Vores opskrift på saltede mandler
Saltede mandler er en særlig form for snack, som byder på noget helt særligt smagsmæssigt. Mandlerne byder på en sød smag, som ikke er overvældende, og den bliver perfekt komplementeret af det salte ydre, som jo netop er det, der gør dem til saltede mandler.
Saltet er synligt udenpå mandlerne, som får et fint hvidt ydre lag, men det trænger faktisk også ind i selve mandlen, hvilket forstærker smagen af salt, men faktisk også hjælper med at bringe mandlernes egen smag, fordi salt netop fungerer som en smagsforstærker i madlavning.
Vores saltede mandler opskrift gør processen så simpel som muligt, ved at lægge dem i blød for at optage saltet, hvorefter de blot bages i ovnen. Du kan sagtens lave de salte mandler på anden vis, f.eks. i airfryer eller på panden, men denne metode, med saltede mandler i ovn, er klart den letteste for de fleste – og resultatet bliver helt perfekt.
De hjemmelavede saltede mandler bliver uden tvivl en succes, uanset om de serveres til en fest eller om det blot er i dagligdagen.
Hvordan laver man saltede mandler til salat?
Det foregår faktisk på samme måde. En salat med saltede mandler er en fantastisk sammensætning, hvor de saltede mandler giver et ekstra element, som typisk fungerer godt i nærmest enhver salat.
Det kræver ingen særlig tilberedning, og du skal blot gøre som i opskriften her. Vi anbefaler, at du først kommer dem i til sidst, så du har sprøde saltede mandler i salaten, i stedet for at de bliver lidt bløde.