Skaldyrssalat
Skaldyrssalat
Udstyr
- Skål
Ingredienser
- 130 gram Rejer
- 70 gram Krebsehaler
- 50 gram Creme fraiche
- 80 gram Mayonnaise
- 130 gram Asparges på dåse
- 1 bdt. Frisk dild
- 0,5 tsk Citronsaft
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Start med at dræne asparges, rejer og krebsehaler for lage og væske.
- Herefter blander du creme fraiche, mayonnaise og citronsaft med dild, salt og peber i en skål. Sørg for at røre godt rundt, så det bliver blandet ordentligt.
- Herefter tilføjer du asparges, krebsehaler og rejer til dressingen.
- Rør ekstra godt rundt i det, så det hele blandes jævnt.
- Din skaldyrssalat er nu klar til servering.
Vores opskrift på skaldyrssalat
En lækker skaldyrssalat er det helt perfekte valg til frokostbordet, når man gerne vil have noget, som smager af lidt mere. Der er nemlig masser af smag i den, og den passer perfekt på en skive rug- eller franskbrød.
Selvom vi elsker den i hverdagen, så er den jo også perfekt til festlige lejligheder. Uanset om det er til en jule- eller påskefrokost med et godt fiskebord, eller om det er som noget helt særligt til en festlig lejlighed, så kan vi nærmest garantere dig for, at den vil blive et sikkert hit blandt mange af dine gæster.
I vores opskrift laver vi vores skaldyrssalat med creme fraiche og mayonnaise; det giver nemlig en helt særlig konsistens, som vi synes passer helt perfekt til salaten, mens det også giver et syrligt hint, som citronen er med til at forstærke, uden at det bliver overvældende.
Derudover laver vi vores skaldyrssalat med dild, fordi det er en krydderurt, som bare passer helt perfekt til fisk og skaldyr, og det må i særdeleshed også siges at være tilfældet her. Du kan reelt set godt skifte dild ud med andre krydderier eller krydderurter, men vi kan ikke garantere, at det vil passe helt perfekt til, som dilden gør. Men det kan være en god måde at skabe en smagsretning, som passer perfekt til dine ønsker.
Hvad spiser man til skaldyrssalat?
En hjemmelavet skaldyrssalat som denne er faktisk beregnet til at blive smurt på et stykke brød, som kan være både rug- eller franskbrød. Derfor er den netop perfekt på et fiskebord til en frokost.
Du kan dog også bruge din skaldyrssalat som forret, hvor den f.eks. kan spises sammen med fisk som laks lavet i airfryeren eller lignende, for at lave en slags alt-godt-fra-haven forret. Smagene passer nemlig perfekt sammen, og den kan helt klart tilføje lidt ekstra, når den serveres med fisk.