Søde kartofler i airfryer
Søde kartofler i airfryer
Ingredienser
- 2 stk Søde kartofler
- 1 spsk Olivenolie
- 1 tsk Hvidløgspulver
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Du kan med fordel forvarme airfryeren til 200 grader.
- Start med at forberede kartoflerne; de skal skylles og skrælles, og så kan du med fordel skære dem ud i tern, skiver eller stænger, afhængigt af hvad du foretrækker.
- Dryp eller pensl de søde kartofler med olie og drys en blanding af hvidløgspulver, salt og peber på dem.
- Læg nu de søde kartofler i airfryeren og sæt den i gang på 200 grader. Ryst gerne kurven undervejs i tilberedningen.
- Efter 15 - 20 minutter bør dine søde kartofler være færdige. De skal være sprøde på ydersiden, men uden at være hårde.
- Dine søde kartofler er nu klar til servering.
Vores opskrift på søde kartofler i airfryer
De søde kartofler er et spændende og anderledes alternativ til almindelige kartofler i madlavningen. De har en anderledes smagsprofil, som netop er sødere, og derfor giver de et lidt andet præg til maden – og det er helt klart noget, man kan udnytte, når man skal lave en lækker ret.
De kan bruges som tilbehør til et stykke kød, men også som tilbehør til aftensmåltidet som helhed. De kan tilberedes som pommes frites, i skiver og tern, eller endda blot som kogte kartofler – faktisk kan de generelt tilberedes præcis som almindelige kartofler. De er derfor enormt alsidige i madlavningen.
I vores opskrift på søde kartofler i airfryer lader vi det være op til dig, hvordan de skal skæres ud. Nogle foretrækker dem som fritter, mens andre tilbereder dem som halve eller i skiver. Det er helt op til dig at vurdere, hvordan du føler, at de vil gøre sig bedst i din madlavning.
Derudover giver vi dem en simpel krydring med hvidløgspulver, salt og peber. Det holder smagen forholdsvis simpel, så man kan smage kartoflerne, mens det lige giver et hint af hvidløg, som giver en god spids til smagen.
Du kan naturligvis godt krydre dem anderledes, så du rammer den smagsprofil, du foretrækker – men husk dog på, at de er sødere en normale kartofler, og derfor skal der måske justeres en smule i krydringen.
Hvad serverer man søde kartofler i airfryer til?
Søde kartofler kan generelt servers på samme måde, som du ville servere almindelige kartofler – altså som tilbehør til en madret, såsom en udskæring af kød eller lignende. Forskellen er dog, at smagen og konsistensen er lidt anderledes, så det overordnede indtryk bliver sødere.
Af den årsag gør de sig ekstra godt til krydrede retter, hvor du måske ønsker et lidt sødt komplement, og her er de søde kartofler helt perfekte.
Derudover kan du også bruge dem som tilbehør til et helt måltid; også et, hvor der ev.t indgår almindelige kartofler. Her kan de bruges som et sødt tilbehør, som lige kan give et sødt element, som kan være med til at give den fulde smagspalet.