Tarteletter
Tarteletter
Ingredienser
- 500 gram Kyllingebryst
- 400 gram Asparges på dåse
- 10 stk Tarteletter
- 1,5 dl Mælk
- 1 stk Hønsebouillonterning
- 3 spsk Hvedemel
- 30 gram Smør
- 3 dl Vand
- 0,5 bundt Frisk persille
Sådan gør du
- Start med at koge kyllingen. Den skal gerne koge ca. 20 minutter, men gerne 25, hvis det er store stykker.
- Når kyllingen er kogt skæres den i tern.
- Bring vand i kog og kom hønsebouillonterningen heri. Lad den blive helt opløst i vandet.
- Find en gryde frem og smelt smør heri. Herefter tilføjes mel, og det piskes godt sammen til en ensartet masse. Herefter tilføjes bouillonvandet i små portioner ad gangen, mens du pisker det.
- Åbn dåsen med asparges og hæld vandet derfra i melblandingen, og tilsæt på samme tid også mælk. Rør rundt undervejs, og stop når du når den konsistens, nu ønsker.
- Nu kan du komme kylling og asparges i også, og så smages det hele til med salt og peber.
- Lun tarteletterne i ovnen; de skal ikke bages videre, de skal bare lunes.
- Fyld tarteletfyld i tarteletterne og server dem med en smule persille drysset på som pynt.
Vores opskrift på tarteletter
Tarteletter er for mange et fast indslag ved julefrokoster, påskefrokoster og andre lignende festligheder. Med en god, gennemført menu med danske retter er den en af dem, som ofte kommer i spil – og det er langt de fleste lykkelige over, fordi de jo smager fantastisk.
I sin enkelthed er der jo tale om en lille skål af butterdej, som fyldes med det valgte fyld til tarteletter. De er overraskende lette at lave, og serveringen af dem virker på samme tid både en smule eksklusiv, som små kager, men også ekstremt traditionelt og dansk – og det er nok en af årsagerne til, at de er så stort et hit.
Der er adskillige forskellige varianter, når det kommer til fyld eller sovs til tarteletter, men for mange er hønse- eller kyllingekød i en aspargessovs det mest almindelige valg.
I vores tarteletter opskrift vælger vi også denne variant, men vi vælger at tage den lidt lette løsning, hvor vi blot koger kyllingebryst og skærer det ud. Du kan også lave det med en hel kylling, men det tager længere tid og involverer en del ekstra arbejde – men hvis du søger nemme tarteletter, som stadig smager fantastisk, så er denne opskrift det rette.
Vi laver dem også med færdige tarteletter; men hvis du har lidt overskud og godt kan lide bageprojekter, så kan du naturligvis godt lave hjemmelavede tarteletter.
Tarteletter som hovedret eller forret?
Tarteletten indgår ofte som et element i påske- og julefrokoster, hvor den typisk er en form for forret, og det er den også ofte til fine middage og lignende. Men det er ikke den eneste måde, du kan nyde klassikeren på.
Du kan nemlig sagtens servere tarteletter som hovedret også. De smager jo fantastisk, og de mætter faktisk også godt. Uanset om det er i den almindelige dagligdag med familien, eller om der kommer gæster på besøg, så er de et fremragende valg.
Opvarmning af tarteletter
Har du haft en festlig begivenhed, hvor der blev serveret tarteletter – og hvor der var nogle til overs?
Så er det intet problem. Du kan nemlig sagtens spise resterne dagen efter, og du kan faktisk også fryse fyldet ned, hvis der er behov for det. Efterfølgende kan du nemlig bare opvarme det igen i en gryde, eller i mikrobølgeovnen, hvis det skal gå lidt hurtigt.
Det gælder dog kun fyldet; er det hældt op i butterdejskagerne, så vil det ikke være helt så nemt at gemme dem, fordi kagerne typisk bliver bløde af at stå med sovs i, og derfor vil de ikke være gode dagen efter.
Hvor stammer tarteletter fra?
Der er tale om en ægte dansk klassiker, som har været på de danske borde i mange årtier. Men spørgsmålet er: Er tarteletter danske?
Tarteletterne, som vi kender dem, er en dansk ret. De klassiske versioner, vi kender herhjemme, såsom høns i asparges, ærter og gulerødder eller endda rejer, er et dansk påfund, og de trækker deres rødder mange år tilbage i den danske madkultur.
Navnet har en fransk antydning, og det skyldes, at de drager inspiration fra en gammel fransk ret, hvor de var en dessert med sødt indhold. Det er også sådan, de oprindeligt blev brugt i Danmark, men varianten med kødfyld har været et fast element i dansk madlavning siden starten af 1900-tallet.