7 søde små hunde
Drømmer du om at blive hundeejer? Så er der nogle ting, du skal overveje. Der er mange grunde til, at hunden er menneskets bedste ven, men hvis du ikke får den rette hund, der passer til dig, så bliver det nødvendigvis ikke en god oplevelse.
Derfor skal du overveje, hvilket hunderace du gerne vil have, mens det også altid er en god idé at tænke på, om det er en hund eller en kat, der er det rette for dig. Men, når du først er fast besluttet på at det skal være en hund, hvad skal du så vælge?
Puddel
Puddelhunden er et populært valg, fordi den er både smuk og meget omgående. Puddelhunden er en af de små hunderacer, som alle elsker, og den kan derfor også være det rette valg for dig, der er på udkig efter en lille hunderace, der er glad, energisk og intelligent. Puddelhunden fås i fire forskellige størrelser, som er Toypuddel, Dværgpuddel, Mellem puddel og ikke mindst Storpuddel.
Mops
Mops er en anden af de små hunderacer, som er yderst populære. Mopsen er en meget social hund, som er kærlig og sjov, og den egner sig derfor godt til rigtig mange forskellige mennesker. En fordel ved mopsen er også, at den er lidt doven sammenlignet med andre hunderacer, hvorfor du ikke behøver at tænke så meget over at give den masser af motion hver dag.
Beagle
En Beagle er en mellemstor hund, der passer godt til dig, der ikke ønsker en af de helt små hunderacer. Beagle er oprindeligt en jagthund, og derfor er hunden også meget aktiv og vil elske at komme ud på tur. Hunden er meget social og meget åben, og den har et godt temperament, der vil passe godt til mange forskellige mennesker.
Bichon havanais
Bichon havanais er en af de små hunderacer, der ikke fælder. Hunden er lille og blød som vat, og den har en kærlig personlighed, mens den også nemt kan trænes. Men fordi Bichon havanais stort set ikke fælder, er den en af de mest populære hunderacer i Danmark for folk, der gerne vil have en allergivenlig hund.
Boston terrier
Mange kender Boston terrier som en hund, der ser lidt fjollet ud. Hunden er loyal og kærlig, og så er den en af de sødeste hunderacer, hvis du spørger børn. Netop derfor er Boston terrier et populært valg blandt børnefamilie, hvor dens sociale sider kan få frit løb. Racen elsker at lege, som ligeledes gør den til en energifyldt familiehund.
Yorkshire terrier
Yorkshire terrier er en anden af de meget populære og små hunderacer, som bl.a. er kendt for sin gode personlighed. Huden er glad for at komme på tur, og den passer rigtig godt ind i en rejserygsæk til hunde. Derfor er Yorkshire terrier et populært valg blandt folk, der rejser meget. En Yorkshire terrier er desuden meget energisk, men det er også en hund som kan være en smule stædig og derfor kræver en god opdragelse. Hunden vejer omtrent 2-3 kg og er blot 20-25 cm i skulderhøjde.
Gravhund
Den flotte og stædige hund, som de har haft i Kongehuset mange år. Selvom gravhunden er lille af størrelse, så er dens personlighed ikke lille. Den er kendt for at være meget modig og have en stor portion af dristighed. Gravhunden er meget loyal og en god vagthund, men kræver en god opdragelse, da den kan være meget stædig og til tider også aggressiv over for fremmede dyr og mennesker. Gravhunden fås både som langhåret, korthåret og ruhåret.